For at behandle borgerne ens, er vi nødt til at behandle dem forskelligt
Velkommen til Gydevang Dagbehandling
GDB tilbyder stoffri dagbehandling til dig der er over 18 år, og som har, eller har haft, et alkohol- stof- eller blandingsmisbrug, og nu har brug for en terapeutisk og socialpædagogisk behandling, for bedre at kunne leve et frit og stoffrit liv med familie, uddannelse eller job.
GDB tilbyder behandling til voksne der har et afhængighedsforhold til:
Hash, marihuana, pot
Kokain og andre feststoffer
Alkohol og blandingsmisbrug
Du kan i teorien komme fra hele landet; det er let at komme til Allerød. Du tager S-toget til Allerød, går ca. 5 minutter, eller tager 2 stop med bus nr. 335 mod Hillerød.
Løsningsorienteret gruppeterapi
Løsningsorienteret gruppeterapi giver dig mulighed for at arbejde med dine personlige problemer via sparring med de andre i dagbehandlingen.
Den giver dig også mulighed for at arbejde med indbyrdes relationer, adfærd og reaktionsmønstre.
Gydevang Dagbehandling har tilknyttet psykiater Peter Handest.